Om mig
Familie
Mit navn er My, jeg er 36 år gammel, gift med Lasse. Sammen har vi Vilja på 11, Hjalte på 8 og Saga på 3. Vilja og Hjalte går på Mølholm skole, og kommer selv frem og tilbage. Saga indgår i min pasningsordning og elsker, at der kommer legekammerater ind af døren.
Uddannelse
Jeg er uddannet idrætspædagog, og har tidligere arbejdet i forskellige vuggestuer og været kommunal dagplejer. Jeg startede min pasningsordning i maj 2022. Jeg elsker at arbejde med de små. Elsker at følge dem i deres store udvikling, og se dem vokse og udvikle mere og mere personlighed.
Passion
Jeg bruger tegn til tale, det er dog ikke i stedet for det talte sprog, men som suplement. Igennem tegn til tale (babytegn) giver jeg børnene nogle redskaber til at kunne kommuniker. Jeg er som person meget talende, og vi snakker meget. Jeg hjælper børnene med at sætte ord på deres handling og følelser. Jeg elsker, at se det lys der kommer i deres øjne, når de bliver forstået.
Ydermere arbejder jeg meget med "hjælp til selvhjælp". Jeg hjælper, guider og ser barnet. Jeg arbejder med "hjælp til selvhjælp" i forskellige hverdagssituationer, det kan fx. være i garderoben, hvor vi øver os i selv og tage overtøj af og på, på badeværelset hvor vi øver os i selv og åbne bodyen/bleen. Ved bordet hvor barnet selv kravler op på sin stol mm. Alt dette er dog med øje for barnets alder og gennerelle udvikling, jeg sætter ikke nogle krav barnet ikke kan mestre, og jeg står/sidder klar til og hjælpe.
Jeg er godkendt af Vejle kommune, hvormed jeg er underlagt jævnlige tilsyn. Der kommer anmeldte og uanmeldte tilsyn, børnene og jeg synes altid det er hyggeligt, når vi får besøg.
Jeg lægger stor vægt på glade og trygge børn. Et godt forældre samarbejde med åbenhed og ærlighed. Der skal være plads til forskellighed, og jeg møder barnet med åbne arme.
Tag endelig fat i mig, hvis der er spørgsmål.